Artemis Fowl får premiere 9. august 2019
Så er det officielt: Disney’s længe ventede filmatisering af Artemis Fowl får verdenspremiere 9. august 2019. Der er således 1 år og 3 måneder til at filmen rammer biograferne.
Herunder kan du se skuespillerlisten:
Artemis Fowl II: Ferdia Shaw
Ferdia Shaw debuterer i rollen som 12-årige Artemis Fowl. Han blev udvalgt blandt de 1200, der auditionerede for titlerollen.
Holly Short: Lara McDonnell
Lara har enkelte roller på sit CV, senest i rollen som Alannah i Cillian Murphy’s film “The Delinquent Season”.
Butler: Nonso Anozie
Artemis Fowl’s trofaste bodyguard skal spilles af Nonso Anozie, bedre kendt for sin medvirken i Game of Thrones, Cinderella, og Dracula.
Kommandant Root: Judi Dench
Karakteren Julius Root bliver efter alt at dømme til Julia Root, idet Judi Dench indtager rollen. Judi Dench er indehaver af en Oscar, og er i nyere tid måske mest kendt for sin rolle som “M” fra James Bond.
Smulder Muldwerfer: Josh Gad
Josh Gad har en masse roller under bæltet, herunder rollen som Steve Wozniak i filmen “Jobs”.
Mens Kenneth Branagh fortsat står til at instruere filmen, er Harvey Weinstein ikke længere at finde på listen over producere grundet #MeToo skandalen.